Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Eline Storgaard Andersen

 

 Billede af Eline Storgaard Andersen

 

Jeg hedder Eline Storgaard Andersen, jeg er 40 år, er gift med Rene’ og sammen har vi 5 børn.

Jeg har været dagplejer i 17 år, og er uddannet Pædagogisk Assistent. Tidligere har jeg arbejdet i vuggestue og børnehave.

Her i min dagpleje betyder det meget at:

  • Børnene har en god tilknytning til mig som dagplejer
  • Børnene føler omsorg, nærvær og tryghed
  • Børnene mærker at her er masser af tid i trygge, rolige og hjemlige omgivelser
  • Børnene har en sjov og udfordrende hverdag
  • Forældrene og jeg har et godt samarbejde omkring barnet

 

Ligeledes lægger jeg vægt på genkendelighed i hverdagen, ro omkring børnene og tid og fokus på det enkelte barn og samtidig også hele børnegruppen. Samt at skabe et miljø hvor jeg kan fremme børnenes trivsel, læring og udvikling gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer.

Alle børn skal føle sig set og hørt og have en betydningsfuld og aktiv plads i børnegruppen.

I min dagpleje vægter jeg udelivet meget højt, og er godkendt Natur Dagplejer.

 

              

Billede af Elines have

 

Jeg bor Svinglen 16 i et stort hus med have, hvor jeg til dagplejen har en dejlig lukket legeplads.

På legepladsen nyder børnene det store sandområde hvor der også er legehus. Vi har gynger, kravlebakke med rutchebane og kravletunnel. På flise området er der plads til ræs på scootere og andre køretøjer. På legepladsen har vi 4 kaniner som vi hjælpes ad med at passe. Frokosten nyder vi i madpakkehuset.

Vi har også en hund han hedder Karlo.

Karlo opholder sig selvfølgelig ikke hvor børnene færdes.

            

Dagligdagen

 

 

 

Jeg planlægger vores dagligdag/aktiviteter efter børnegruppens kompetencer og alder.

Jeg er Grøn Spire, certificeret Naturdagplejer, hvilket vil sige at vi primært er ude hver dag.

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER:

  • Leg på vores dejlige legeplads i haven
  • I skoven hvor vi tumler i skovbunden, triller ned af bakken og kravler op igen, finder en masse krible krable dyr, samler blade og andre naturmaterialer.
  • Besøg på bondegården
  • Tur til søen hvor vi fodrer ænderne, kaster sten i vandet eller fanger haletudser.
  • Vores ugentlig tur til fiskemanden
  • Vi hjælpes ad med at passe kaninerne
  • Besøger en af områdets legepladser
  • Cykeltur ud i det blå
  • En rolig gå-tur hvor vi snakker om hvad vi ser/møder på vores vej
  • Aktiviteter tilpasset årstiderne
  • Aktiviteter tilpasset traditioner som: Jul – Fastelavn – Påske – Halloween
  • Legestuen

 

Når vi er indendørs er vi meget glade for musik, sang, tummel og selvfølgelig den frie leg.

 

EN DAG I DAGPLEJEN KAN SE SÅLEDES UD:

Kl. 6.30 - 9.00: Ankomst af børn. Vi leger og hygger, og hvis der er behov for formiddags lur, er der selvfølgelig tid til det.

Kl. 8.30 - 9.00: Sidder vi samlet og spiser formiddagsmad.

Kl. 9.00 - 9.30: Samling hvor vi synger og leger forskellige sanglege.

Kl. 9.30 - 11.30: Dagens aktivitet - som b.la kan være tur i skoven eller leg på vores dejlige legeplads i haven.

Kl. 11.30 - 12.00: Frokost som oftest består af rugbrød med forskelligt pålæg og grønt, dertil mælk eller vand.

Kl. 12.00 - 12.30: Oprydning og klargøring til middagssøvn.

Kl. 12.30: Middagssøvn.

Kl. 14.30 - 15.00: Eftermiddagsmad som består af groft brød, frugt og vand.

Kl. 15.00 -16.15: Fri leg – Børnene bliver hentet.

Dagplejepædagog

Helle Petersen Øgelund 

Mobil: 41 71 92 58

Forældresamarbejde

Det er meget vigtigt for mig, og bestemt også for barnet, at have en tæt relation til jer forældre. Det er vigtigt, at vi dagligt kan få talt om barnet, og hvad der er sket i løbet af dagen. Derfor lægger jeg vægt på en åben og ærlig dialog med jer som forældre.

 

Sovetid

Jeg tilgodeser selvfølgelig det enkeltes barns søvnbehov.

I skal IKKE medbringe barnevogn, jeg har barnevogne med dyner og godkendte seler til rådighed.

Praktisk information

Hvert barn har sit eget rum til overtøj, og en kasse hvor i kan have jeres barn skiftetøj.

I dagplejen skal i medbringe:

  • Udetøj tilpasset årstiderne
  • 2 sæt skiftetøj
  • Bleer
  • Sut/sovebamse osv.

 

I skal IKKE medbringe barnevogn, jeg har barnevogne med dyner og godkendte seler til rådighed.

Åbningstider

Mandag: Kl. 6.30 – 16.15

Tirsdag:   Kl. 6.30 – 16.15

Onsdag:   Kl. 6.30 – 16.15

Torsdag:   Kl. 6.30 – 16.15

Fredag:    Kl. 6.30 – 15.30

Kontaktinformationer

Eline Storgaard Andersen

Svinglen 16

8800 Viborg

Tlf: 28 76 80 67

Mail: elin1990@viborgskoler.dk