Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Karina Kongsted Bech

 

Billede af Karina Kongsted Bech

Hej jeg hedder Karina Bech, og bor sammen med min mand Søren. Vi har selv 3 voksne børn.

Jeg har være dagplejer siden 1996, så man må sige, at jeg har stor erfaring på området, med alle de skønne børn der har været her gennem tiden.

Her er det vigtigt for mig, at hver enkelt barn bliver set og hørt, som det barn det er.

Der bliver taget hånd om barnet, så jeg får det hjulpet godt på vej, og klar til de forhindringer der kommer, og bliver klar til børnehave.

Jeg vægter det højt, at jeg hjælper barnet med at være i det sociale rum, og være gode ved hinanden, og forstå og acceptere forskelligheder. Alle børn bliver mødt med et kærligt smil og i øjenhøjde hver morgen. For mig er det også vigtigt at der altid er plads til kram og knus, eller hvis barnet bare har brug for tryghed.

Tryghed er den vigtigste faktor , for at barn kan og tør møde nye udfordringer.

Naturen spiller også en stor rolle her. Der er så meget godt i naturen for de små poder. De bliver motorisk stærke, vi lærer om insekter og dyr, vi mærker og udforsker den året rundt.

 

Billede af Karinas hus

Min dagpleje, ligger på en dejlig bondegård, tilbagetrukket fra vejen, mellem Rødding og Løvel.

Her er masser af plads ude at boltre sig på. Både i haven, hvor legepladsen er, og på gårdspladsen.

Inde har vi også masser af plads at boltre sig på.

I starter med at komme ind i baggangen, hvor der er plads til barnets sager. Her findes også puslepladsen. I forbindelse med gangen, ligger legerummet og vores store køkkenalrum . Her er rig mulighed for at udfolde sig motorisk, og mulighed for at lege lidt alene, hvis barnet har brug for det.

Dagligdagen

Vi starter stille og roligt om morgenen efterhånden, som børnene kommer.

Det er også vigtigt, at jeg lige får mærket, hvad barnet har for en dag, så vi måske skal lave vores planer for dagen om. Når vi har fået vores formiddagsmad er vi klar til at komme ud i den friske luft og røre os.

Nogle dage er vi bare hjemme og lege, andre dage går vi i skoven, gerne mindst en gang om ugen. Vi er så heldige at have en stor malke gård som nabo, som vi tit besøger, og følger med i dagligdagen. Altid et hit, når der lige er kommet en ny lille kalv, som vi rører ved.

Vi tager på en del udflugter i løbet af året. Som eks til vandet og finder muslingeskaller, til Undallslund skov, i sommerhus ved Virksund, på Borgvold o.s.v. Vi besøger også kollegaer, og tager på ture sammen.

Når vi har spist frokost er det kærkomment med en velfortjent lur. Efterhånden som alle børn er vågnet, får vi noget eftermiddagsmad.

Vi gør selvfølgelig også noget ud af de forskellige traditioner og højtider vi fejrer eks. fastelavn, halloween, julen mv.

Dagplejepædagog

Dorte Retz Kasperczyk

Mobil: 30 85 89 90

Forældresamarbejde

Det vigtigste, er et godt og konstruktivt samarbejde mellem os. En god kommunikation om jeres barn, er vigtig for at skabe de bedste rammer for jeres barn.

Her er intet, for småt eller stort til at få en snak om.

Sovetid

Som udgangs punkt når barnet starter i dagpleje, sover barnet, når det er træt og har behov for det. I sær i starten, har barnet nogle sove vaner med hjemmefra, som jeg så vidt muligt forsætter med. Efterhånden som barnet vokser med opgaven, med gå i dagpleje, ændre det sig helt naturligt.

 

Praktisk information

Barnet skal medbringe flg. i dagpleje:

Tasken:

  • 2 sæt skifte tøj
  • Ekstra strømper
  • Hjemmesko/futter
  • Varm trøje
  • 1 rulle affaldsposer til snavsetøj
  • Udetøj og tilbehør alt efter årstiden
  • Fodtøj, kun hvis barnet selv kan gå.

 

Første dag barnet starter, tages en pakke bleer og skumklude med.

Barnevogn med regnslag/fluenet, godkendt sele, og sengetøj der passer til årstiden.

Barnevognen kan stå her fast, hvis det ønskes.

 

Legestue:

Vi er som udgangspunkt, i legestue en gang om ugen, i gymnastiksalen ved Rødding skole.

Heldagslegestue:

Vi er i heldagslegestue en gang om måneden, hvor alle vi dagplejere, er sammen hele dagen.

I heldagslegestuen afleveres og hentes børnene der.

 

Sygdom:

Skulle jeg gå hen og blive syg, og i skal ud og hente barnets sager, om morgenen, vil jeg som udgangspunkt, have det hele pakket til jer, og lagt det i barnevognen så det er samlet til jer.

 

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag:  Kl. 6.20 - 16.10

Tirsdag:   Kl.6.20 - 16.10

Onsdag:  Kl. 6.20 - 16.10

Torsdag:  Kl. 6.20 - 16.10

Fredag:   Kl. 6.20 - 15.00

Kontaktinformationer

Karina Kongsted Bech

Jordemodervej 6

8830 Tjele

Mobil: 27 82 40 33

Mail: kari643n@viborgskoler.dk